*Jazzen* indtager Danmark

Vi er midt i en jazztid, og pianisten Leo Mathisen udgiver sin første plade. Den nye, viltre musik ender med at sætte et stort aftryk på dansk kultur.

Musik udspringer af individet, men i mødet med andre mennesker kan musikken præge hele vores samfund. Det vidner jazzens indtog i 1920’ernes Danmark om. Med de nye, skæve toner og rytmer følger et ønske om, at vi kommer hinanden mere ved og udtrykker os mere frit. Jazzen bliver en del af vores kulturelle DNA i årtier frem, og i 1959 åbner Jazzhus Montmartre i København.

Jazzen indtager Danmark

*Alsang* i stille protest

Tyskerne invaderer landet, og mere end 700.000 danskere samles til alsang for at synge sammen i stille protest. Vores fælles musikarv viser sin evne til at forene os.

I løbet af sommeren 1940 breder fænomenet alsang sig som en steppebrand over landet. Højskolesangbogen har netop oplevet sit folkelige gennembrud, og den 1. september samles 150.000 københavnere i Fælledparken for at stå sammen mod tyskerne i stille protest. Men ikke nok med det: Statsradiofonien sender signalet videre til simultane arrangementer i resten af landet, så samlet set over 700.000 besatte danskere kan synge sammen.

Alsang i stille protest

En hymne at *samles* om

Otto Mortensen sætter musik til Nordahl Griegs digt om at tro på livet, freden og skønheden. »Kringsat af fjender« bliver i generationer en hymne at samles om.

Den klassiske pianist og musikpædagog Otto Mortensen omfavner som ung kulturradikalismens opfordring til at engagere sig i samfundet. Han skriver lærehæfter, udbreder blokfløjten til skolebørn og skaber arbejderteater. Da han i 1952 støder på Nordahl Griegs digt til den norske ungdom om ligeledes at engagere sig, skriver han en sang, der lever endnu. »Kringsat af fjender« forener også i dag mennesker i troen på frihed og på livet.

En hymne at samles om

Musikken vil *samfundet* noget

Hippiemusikken trives endnu, og Information bringer hele teksten til Skousen & Ingemanns »Herfra hvor vi står«. Musikken vil samfundet noget.

Vi har taget ungdomsoprørets folk- og rockmusik til os, men nu synges sangene på dansk og handler om samfundet omkring os. Det nære giver musik en ny værdi: Den kan fortælle os noget, som er værd at debattere i medierne. Og aviserne tager invitationen op. Dagbladet Information trykker hele teksten til Skousen & Ingemanns »Herfra hvor vi står« og roser generelt dansk musik for sin socialrealisme. Tiderne skifter, og det høres i musikken.

Musikken vil samfundet noget

Lyden af *kvindebevægelsen*

»Hej søster,« synger Trille og giver lyd til 70’ernes kvindebevægelse. Musik kan samle os i brede fællesskaber, men også i en væsentlig politisk sags tjeneste.

Trille synger om at slæbe ølflasker hjem fra Irma til manden. Om at vågne op til et sygt barn efter alt for lidt søvn. Og om kvinder, der er kvinder værst og hellere burde stå sammen. I Trilles sange hører man 70’ernes kvindebevægelse for fuld udblæsning. Musik spiller ikke kun en vigtig rolle for vores brede fællesskab eller afgrænsede modkulturer, men også for væsentlige politiske sager.

Lyden af kvindebevægelsen

En sang for *Afrika*

Nanna Lüders’ »Afrika« samler dansk musikliv om at støtte Dansk Røde Kors. Det viser, at den rette sang kan bringe os tættere på verden og på hinanden.

Forud for velgørenhedskoncerten Rock for Afrika i Idrætsparken samles en række af 80’ernes store danske stemmer for at indspille Danmarks første støttesang, »Afrika«, der er skrevet af Nanna Lüders. Overskuddet går til Dansk Røde Kors’ arbejde i, ja, Afrika, og sangen ender med at indsamle knap tre millioner kroner.

En sang for Afrika

Musikken rykker ud i *byen*

Den første, spæde udgave af gadefestivalen Distortion afholdes. Siden vokser projektet markant. Musikken er rykket ud i bylivet, og vi samles om den i hidtil uset omfang.

Det offentlige byrum er blevet et sted, der kan forvandles til musikscene. Gadefestivalen Distortion er det klareste eksempel. Fra begyndelsen i 1998 til i dag er Distortion vokset til en begivenhed, der samler langt over 100.000 mennesker til elektronisk musik og hiphop i de københavnske gader. For nogle i nabolaget er det noget, man har lært at leve med. For mange andre er det noget, man lever for.

Musikken rykker ud i byen

*Poppen* tager over

Et halvt år efter Medinas »Kun for mig« udgiver Rasmus Seebach sin solodebut, »Engel«. Pop er for alvor blevet vores foretrukne genre, og nye stjerner fødes.

Rock mister i løbet af 00’erne sin appel for de unge millennials, som i stedet omfavner poptimismen og dens flair for »bangers«. Nye stjerner som Medina, Rasmus Seebach og Burhan G følger i kølvandet på Nik & Jay, der i starten af 00’erne sagde farvel til ironien. Nu skal der gøres plads til store følelser og endnu større omkvæd i musikken, vi samles om, mens det smagshierarki, der siden 1960’erne satte rock over andre genrer, udfordres.

Poppen tager over

Et farvel til *Kim Larsen*

Danmarks nationalskjald, Kim Larsen, dør, og titusinder samles på Rådhuspladsen i København til en stor mindekoncert. Så meget kan en musiker betyde for os.

Det er Kim Larsen, der i starten af 1970’erne insisterer på, at Gasolin’ skal synge rock på dansk. Vi skal over Langebro og med til Rabalderstræde, og sådan skaber Larsen – også i eget navn – en musik, vi kan spejle os i. Gavflaben ender som nationalskjald, og da han dør i 2018, samles vi i titusindvis på Rådhuspladsen i København til en stor mindekoncert arrangeret af DR, der også vises på storskærm i Aalborg, Aarhus og Odense.

Et farvel til Kim Larsen

*Fællessang* bag skærmen

Under nedlukningen af landet bliver DR’s fællessang med Phillip Faber en bragende succes. Vi bliver mindet om, hvor stor værdi der er i at samles om at synge.

Da nedlukningen rammer Danmark under coronapandemien i foråret 2020, lancerer DR med det samme programmet Morgensang med DR Pigekorets chefdirigent Phillip Faber som vært. Hurtigt udvides konceptet til fredag aften i bedste sendetid, for det bliver tydeligt, hvor meget fællessang kan gøre for vores følelse af at stå sammen. Selv bag en skærm.

Fællessang bag skærmen

*Megakoncerternes* tid

The Minds of 99 spiller tre udsolgte koncerter i Parken. De store events tiltrækker os i stigende grad, for her mærker vi musikkens kraft sammen.

Megakoncerter er blevet en ny tendens i dansk musikliv. Flere danske kunstnere spiller i de store arenaer, og nogle af dem – som The Minds of 99, Suspekt og Aphaca – kan samle op mod 50.000 mennesker ad gangen. I årene efter corona er det blevet vigtigt for os at mødes i store fællesskaber, og det kan vi gennem musikken.

Megakoncerternes tid
1920