Musikken spiller, men ingen *betaler*

På restauranter og i biografer er livemusik udbredt, men komponister, tekstforfattere og musikforlag betales ikke for brugen. Derfor stifter de Koda.

I 1920’ernes Danmark er livemusik udbredt på restauranter og i biografer. Viljen til at betale for rettighederne til musikken er dog mindre udbredt. Derfor stiftes Koda den 30. november 1926 af Dansk Komponistforening, Dansk Revyforfatter og Komponistforbund samt musikforlaget Wilhelm Hansen. Kort tid efter indgår Koda en aftale med Statsradiofonien (Danmarks Radio) for brug af musik.

Musikken spiller, men ingen betaler

Koda vinder sin *første* store retssag

Koda vinder sin første store retssag, da Café Osborne i København dømmes til at betale for sin brug af musik. Langt størstedelen af landets restauratører følger trop.

Den 30. november 1928 vinder Koda sin første principielle retssag i Østre Landsret. Indehaveren af Café Osborne i København, Sofus E. Jørgensen, dømmes til at betale for den musik, der spilles på caféen. Få måneder senere stadfæster Højesteret dommen, og langt størstedelen af landets restauratører begynder at betale til Koda.

Koda vinder sin første store retssag

Frygten for *piratkopiering* opstår

Udbredelsen af spolebåndoptagere får en kommission nedsat af danske politikere til at udtrykke bekymring for piratkopiering af grammofonplader.

En kommission nedsat af Undervisningsministeriet udtrykker i 1951 bekymring for udbredelsen af private spolebåndoptagere. »I U.S.A. siges allerede nu salget af grammofonplader efter disse apparaters fremkomst at være gået ned til det halve,« kan man læse i kommissionens rapport. Piratkopiering er blevet en reel frygt i musikbranchen.

Frygten for piratkopiering opstår

*Muzakken* rykker ind på fabrikken

Hos tobaksfabrikanten C.W. Obel har man givet 2.400 ansatte lov til at høre musik til arbejdet. Højesteret afgør, at der skal betales afgift for brugen.

Muzak – brugen af baggrundsmusik til at skabe atmosfære i fx supermarkeder – er efter Anden Verdenskrig kommet til Danmark. Hos tobaksfabrikanten C.W. Obel har 2.400 ansatte bedt om musik til arbejdet, og det får de. Men Højesteret giver i 1952 Koda medhold i, at fabrikanten må betale afgift for musikken. Til gengæld, lyder det fra Koda, øger baggrundsmusikken formentlig arbejdernes produktivitet.

Muzakken rykker ind på fabrikken

Koda bliver en del af *CISAC*

Verden er under forandring. Fjernsyn, LP’er og kassettebånd stiller nye krav til Koda, som bliver medlem af den globale rettighedsunion CISAC.

Verden er under hastig forandring efter Anden Verdenskrig, og udbredelsen af fjernsyn, LP’er og kassettebånd stiller nye krav til rettighedsorganisationer. I 1966 ruster Koda sig til fremtiden og bliver medlem af sammenslutningen CISAC (Confédération Internationale des Sociétés d’Auteurs et Compositeurs), der kæmper for kunstneres rettigheder på globalt plan.

Koda bliver en del af CISAC

*Kendingsmelodien* kommer på tv

Huset på Christianshavn har premiere på Danmarks Radio med Steen Holkenovs berømte kendingsmelodi. TV er blevet en ny indtægtskilde for Koda-medlemmer.

Den 16. maj 1970 løber første afsnit af Huset på Christianshavn over skærmen på Danmarks Radio. Steen Holkenov har skrevet den berømte kendingsmelodi, som bliver startskuddet til en lang tradition for, at danske TV-serier må have en kort indledende melodi, der sætter scenen. En ny indtægtskilde for Kodas medlemmer har set dagens lys.

Kendingsmelodien kommer på tv

Den *rytmiske* musik melder sig ind

Nu vil også den rytmiske musiks skabere kæmpe for deres rettigheder. Foreningen DJBFA (nu Autor) stiftes og får i 1980 plads i Kodas bestyrelse.

Foreningen Danske Jazz-, Beat- og Folkemusik Autorer (DJBFA, i dag Autor) stiftes den 21. marts 1973. Efter den rytmiske musik har udviklet sig kraftigt herhjemme, vil dens skabere nu også kæmpe for deres rettigheder. DJBFA får i 1980 plads i Kodas bestyrelse.

Den rytmiske musik melder sig ind

*Radiomonopolet* falder

Radiomonopolet ophører med den nye lokalradiolov, og adskillige lokalradioer begynder at spille musik. Koda må minde om, at de skal betale for brugen.

Med den nye lokalradiolov ophører radiomonopolet i Danmark, og de første lokalradioer skyder op. Inden længe findes der adskillige af dem, og i 1988 får de lov at sende reklamer. Radiolytningen stiger samlet set, og decentraliseringen betyder, at der opstår alternativer til Danmarks Radios musikudbud. Koda må dog i begyndelsen minde de mange nye radioer om, at de skal betale for deres musikbrug.

Radiomonopolet falder

*CD’en* kommer til Europa

CD’en kommer til Europa. Siden følger nye digitale formater som MP3, der volder musikbranchen store problemer. Igen må Koda reagere på ny teknologi.

Efter at være blevet lanceret i Japan året før kommer CD’en i 1983 til Europa. Siden følger flere digitale formater, herunder MP3, som introduceres i 1993, og ved indgangen til årtusindskiftet udfordres musikindustrien voldsomt af piratkopiering og ulovlig fildeling. Det vidner om, at hver gang teknologien ændrer sig, må Koda følge med.

CD’en kommer til Europa

Koda lancerer *Spil Dansk Dagen*

Dansk musik synges nu mest på engelsk, så Koda lancerer Spil Dansk Dagen. Siden ændres tendensen, og i 2024 er de ti største danske hits alle dansksprogede.

I anledning af sit 75-års jubilæum lancerer Koda i 2001 Spil Dansk Dagen. Op gennem 90’erne og 00’erne synges dansk musik primært på engelsk, men det ændrer sig for alvor i 2010’erne. I 2024 er de ti største danske Koda-hits for første gang alle dansksprogede.

Koda lancerer Spil Dansk Dagen

*Spotify* lander i Danmark

Spotify lanceres i Danmark, og efter de magre 00’ere vokser musikbranchen igen. Af de 1,3 mia. kr., som Koda udbetaler i 2025, kommer 468 mio. fra online musikbrug.

Tre år efter sin lancering kommer Spotify til Danmark den 12. oktober 2011 – efter Koda har indgået en aftale med den svenske virksomhed. Streamingtjenester bliver en vigtig ny indtægtskilde for musikindustrien efter de magre 00’ere, og da Koda i 2025 udbetaler knap 1,3 milliarder kroner til rettighedshavere og i kulturelle midler, kommer 468 millioner kroner af indtægterne fra online musikbrug.

Spotify lander i Danmark

Første aftale med *YouTube*

De sociale medier har bidt sig fast, og Koda indgår sin første aftale med YouTube om musikbrug. Siden følger aftaler med de sociale medier Facebook, TikTok og Twitch.

Et godt eksempel på, at Koda må følge med den teknologiske udvikling, er forandringen af vores medieforbrug. Op gennem 00’erne og 10’erne udbredes de nye sociale medier, og Koda indgår i 2013 sin første aftale om betaling for musikbrug med et socialt medie: videoplatformen YouTube. Siden følger aftaler med Facebook i 2019, TikTok i 2022 og Twitch i 2026.

Første aftale med YouTube

YouTube *blokerer* dansk musik

Koda går til kamp for retfærdig betaling for brug af musik på YouTube, som svarer igen ved at blokere alt dansk indhold. Efter to måneder indgås en ny, fællesnordisk aftale.

Den 31. juli 2020 forsvinder så godt som al dansk musik fra YouTube i to måneder. Blokeringen er YouTubes modsvar på Kodas krav om retfærdig betaling til musikkens skabere, når deres musik streames på platformen. Efter lange og svære forhandlinger bærer kampen frugt: 1. oktober indgår Koda og YouTube en ny, fællesnordisk aftale, og blokeringen ophører.

YouTube blokerer dansk musik

Koda sagsøger *Suno*

Koda sagsøger AI-musiktjenesten Suno for ulovlig brug af dansk musikarv. Ifølge Koda udgør tyveriet af dansk musik en trussel imod musikskabernes økonomi og vores fælles kultur.

Den 4. november 2025 meddeler Koda, at man har anlagt sag mod den amerikanske AI-musiktjeneste Suno for brud på ophavsretten. Suno anklages for at have stjålet sange af blandt andre Aqua, MØ og D-A-D til at bygge en tjeneste, der kan generere ny musik med få klik. En rapport anslår, at AI-genereret musik kan koste dansk musikliv 28 procent af omsætningen i 2030, hvis ikke politikere og domstole griber ind.

Koda sagsøger Suno

*100 år* – og kampen fortsætter

Koda fejrer 100-års jubilæum i en tid, hvor teknologien igen forandrer sig hastigt. Kampen for musikkens skabere og deres rettigheder fortsætter.

Da Koda blev dannet i 1926, var det for at sikre, at danske komponister, tekstforfattere og musikforlag fik den betaling, de havde krav på, når deres musik blev brugt. Den kamp har siden udviklet sig, i takt med at teknologien har udviklet sig. Og det vil den fortsætte med at gøre – også de næste 100 år.

100 år – og kampen fortsætter
1920